Søgemaskineoptimering handler om 3 ting. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

316

De fleste kender vigtigheden i at ligge højt på Google, men de færreste ved præcis hvad der skal til, for at komme på de bedste placeringer. Nedenunder giver vi en gennemgang af søgemaskineoptimering, og kommer med konkrete eksempler. Vi tager udgangspunkt i Per, der er bilforhandler i Herning.

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering går i alt sin enkelthed ud på at fortælle Google hvad en specifik hjemmeside handler om, og retfærdiggøre at denne hjemmeside , er den folk bliver gladest for at få vist, ud af alle de konkurrerende hjemmesider i samme branche. Sådan meget forenklet sagt.



Per, der er bilforhandler i Herning, vil gerne have sin hjemmeside vist i Google, når folk søger på "biler herning". Der kan man groft sagt gøre på 2 måde i Google: Adwords eller organiske resultater. Adwords er betalte annoncer, der oftest ligger i det øverst lysegule felt, og helt til højre. De organiske resultater er alle de andre, altså dem i det hvide felt, og det er dem man kan påvirke via søgemaskineoptimering. Når folk søger på Google bruger de søgeord, eller søgeordssætninger (flere søgeord sat sammen). Google finder herefter de hjemmesider der er bedst egnet og viser dem i prioriteret række følge - de bedste først og de dårligste til sidst.

316



En tommelfingerregel siger, at man skal
ligge på side 1 hvis man ønsker at blive set!

Ligger man på side 2 eller værre, er sandsynligheden for at blive fundet meget lille. Det er heller ikke helt lige meget hvor på side 1 man ligger:

  • ca. 30% klikker på det første resultat
  • 12% klikker på nummer 2
  • 9% på nummer 3

Sådan fortsætter det ned af, og det er nemt at se at man kan næsten 3-doble sine besøgende ved at ligge nr. 1 frem for nr. 2. Der er altså stor grund til at kæmpe for førstepladsen.

Hvordan laver man søgemaskineoptimering?

Per er ikke helt tilfreds med sin nuværende placering på Google, og vil derfor gerne have hjemmesiden søgemaskineoptimeret, for at komme højere op. Han skal nu til at finde ud af hvad folk søger på for at finde det produkt han sælger, nemlig biler. Det åbenlyse vil være "biler herning", men det kunne også være "salg af bil herning" eller blot "bilforhandler herning". Folk bruger nemlig forskellige søgeord for at finde frem til hans produkt, og disse søgeord skal fremgå på hjemmesiden, alle de rigtige steder.


Nu er det ikke kun indholdet på hjemmesiden der betyder noget, der er også mange andre faktorer der spiller ind. F.eks. kan Google godt lide at andre linker til Per's hjemmeside. Hvert link tæller som en stemme og jo flere stemmer man har, des flere point får man hos Google. Derfor har Per nu også en opgave i at få andre til at linke til hans hjemmeside. Google ser på mere end blot links og søgeord. Hastighed på hjemmesiden, omtale på de sociale medier og mange andre faktorer spiller også ind for at vinde 1. pladsen. Det er altså ikke noget man som bilforhandler normalt selv vil kunne lave. Med den rette vejledning vil man kunne hjælpe med i arbejdet, men det kræver stadig en SEO specialist der styrer slagets gang og udfører de mere komplicerede opgaver.

Hvad opnår man?

Ved at blive placeret bedre på Google, vil der være flere der klikker sig ind på Per's hjemmeside. Finder de besøgende det de leder efter, vil det dermed også kunne skabe flere kunder og i sidste ende en højere bundlinje. Jo højere op i søgeresultaterne, des flere konkurrenter vil man også skubbe ned, så det giver dobbelt effekt.

Bliver søgemaskineoptimeringen lavet grundigt, tager det længere tid for kunkurrenterne at vinde pladserne tilbage, og nogle af dem opgiver måske i kampen. Det er nemt at se helt konkret hvad en bedre placering har af betydning. Dette giver oftest mere blod på tanden til at fortsætte og arbejde på at få endnu bedre placeringer.

Hvad koster det?

Det er svært at sætte standardpriser på søgemaskineoptimering. Det hele afhænger af hvor meget konkurrence der er, hvilken placering man har nu og deraf hvor meget arbejde der skal til få at rykke til de ønskede pladser i Google.

Hvis man som Per ønsker at tiltrække kunder i Herning, er man i konkurrence fra alle de andre bilforhandlere i Herning. Er man beliggende i en lille landsby er konkurrencen ikke nær så stor, og omvendt hvis Per's forretning lå i København, var konkurrencen meget større.


Søgemaskineoptimering er heller ikke en engangsudgift. Man kan altså ikke blot erobre 1. pladsen og så være sikret den placering de næste 10 år. Det kræver arbejde at nå toppen, men også arbejde at blive der. Der står altid andre der er klar til at kæmpe om pladsen, så man bliver nødt til at vedligeholde og forbedre sin hjemmeside jævnligt. Det hele skulle gerne betale sig hjem med den kontinuerlige strøm af flere kunder.

Hvordan kommer man igang?

Det er ligesom at bygge et nyt hus. Der skal fagfolk ind og vurdere hvad der skal laves, og hvordan det gøres bedst og billigst muligt.

Vi starter altid med at analysere den specifikke hjemmeside og finde ud af hvor man ligger placeret på nuværende tidspunkt. Herefter bliver der lagt en plan for hvad der skal laves af forbedringer, for at opnå et bedre resultat hos Google. Oftest vil kunden selv med fordel kunne lave nogle af de mere basale ændringer som kræver branchekendskab (typisk indholdsrelateret), mens vi foretager de mere tekniske.




Har du lyst til at høre hvordan vi kan hjælpe netop dig,
kan du kontakte os lige her: